Materialer

Materialer

Produktion &
Supply chain

Transport
& Emballage

Bæredygtigheds-
indsats

Produktpleje

Produkter og materialer

Vores produkter er designet ud fra principper om funktionalitet, holdbarhed og overkommelige priser. Vi er stolte over vores tidløse, skandinaviske design og look – og ægte læder er fortsat vores foretrukne materialevalg.

Læder er et naturligt materiale, der er enormt holdbart med den rette pleje. Pas på dit still nordic produkt og det vil holde i årevis – med tidens slitage og brugstegn som en smuk patina. Hvert skind og hvert produkt er unikt – og vi elsker de forskellige og individuelle produkter med uens ar, mærker, struktur og tone. Dét er charmen ved ægte læder!

Læderet i vores produkter kommer fra kvæg og garverier i Indien. Det er et krav fra vores side, at al læder brugt til vores produkter udelukkende er et biprodukt fra kødindustrien – og at ingen dyr bliver slagtet udelukkende til  modeindustrien. Vi accepterer ej heller skind fra eksotiske eller truede dyrearter.

    Det er vigtigt for os, at hverken dyr, miljø eller mennesker lider overlast ved fremstilling af læderet i vores produkter. Vi er medlemmer af Leather Working Group (LWG), der er en global multiinteressentorganisation. LWG arbejder for at drive forbedringer i læderindustrien og for at minimere den miljømæssige indvirkning af læderproduktion. LWG har endvidere etableret en auditprotokol, der stiller krav til læderproducenters præstation indenfor vand- og energiforbrug, affaldshåndtering, udledning af luft- og støjforurening, arbejdsmiljø, kemihåndtering, sporbarhed og ikke mindst begrænsninger i farlig kemi og Krom VI håndtering. Vi sigter efter, at al læder på 100 % af vores produkter stammer fra LWG-certificerede garverier.

    Vores læder garves pt. med hhv. den traditionelle kromgarvning såvel som ved vegetabilsk garvning. Vi ønsker på sigt at øge andelen af vegetabilsk – eller anden alternativ – garvning, for at udfase det kromgarvede læder og dermed mindske vores potentielle negative indvirkning på miljø og mennesker.

    Vores lynlåse er alle fra YKK, der er en global anerkendt lynlåsleverandør med høj kvalitet og fokus på bæredygtighed.

    Foringen i vores tasker er overvejende lavet af 100 % bomuld (økologisk såvel som konventionelt) – kun i toilettasker er vi nyligt skiftet til polyester foring, for at fremme holdbarheden på tasken. Vi arbejder på at højne andelen af økologisk bomuld, GOTS-certificeret bomuld og genanvendt polyester i vores tasker.